Ja, hvad er dialekt egentlig - en blog af Sebastian, Mads, og Patrick

Ja, hvad er Dialekt egentlig?

Definition:

En dialekt er en variation af et sprog, som bliver snakket i lokale områder. Eksempler kunne være dialekter,
som sønderjysk eller københavnsk. Derfor bruger man ordene “folkemål” og “folkesprog” til at beskrive dialekt.
Når man snakker om dialekt, så kan det også være dialekter, som har andre meninger med ordene.
Fx “Pissel” på sønderjysk som har samme mening som “Storstue” (eller ihvertfald,
så bruges de til at beskrive det samme).
Dette gør at der kan være en stor forskel fra fx Skagen til Aabenraa i forhold til sprog.
Det er der siden der er sådan en stor distance fra Skagen og hertil Aabenraa.
Distancen mellem Skagen og Aabenraa gør at man ikke snakker ens,
fordi der er ingen grund til at lære det samme “sprog”. Det kunne dog være, hvis man bor i nærheden,
da man så skal snakke med folk, om fx handel eller andet. Derved skal man kunne kunne sproget,
fordi ellers ville intet fungere. Da det er umuligt at kommunikere med hinanden.

Der eksistere mange dialekter og det er der også en god grund til.
Fordi der har aldrig rigtigt været et fælles sprog i fortiden og derfor snakker man forskelligt.
Der er nemlig brug for at kunne kommunikere, og derfor har man snakket sammen på den måde man nu gjorde.
Men dette er ikke kun det eneste der er grunden til at dialekter eksistere. Men det har også meget med at gøre,
at der findes forskellige sprog. Da man nogle gange blander sprog sammen eller får en bestemt tone,
man så snakker i. Fx når man hører en japaner snakke engelsk. Dette lyder helt forkert i vore ører,
men det er kun fordi japanerne har en anden udtalelsesmåde end os. Et eksempel på et sprog,
som er blevet lidt blandet sammen af tysk og dansk, tone og sprog er sønderjysk.
Denne dialekt er derfor snakket på den dansk tyske grænse.
Derfor er der mange ens ord på den dansk tyske grænse, som både tyskerne og danskerne forstår.
Et ord kunne være fx “Mojn” som betyder farvel.

Et spørgsmål som ofte bliver stillet er “hvad er forskellen mellem sprog og dialekt?”.
Svaret eksistere ikke, men man siger for at noget er et sprog, så skal det have en historie,
noget med politik at gøre og så skal det også have en “hær” bag sig.
Der var engang en russisk født sprogforsker, som beskrev dialog med denne kvote
“A sjprach iz a dialekt mit an armej un flot “.
Det er ligefør man selv kan læse og forstå det, men vi oversætter det alligevel
“Et sprog er en dialekt med en hær og en flåde”.

Så i bund og grund, så er alle skandinaviske sprog allesammen dialekter, af samme sprog.
Men fordi de har en “hær” bag sig, så bliver det så til et sprog. Derved kan det også diskuteres,
hvorvidt fx sønderjysk er et sprog eller en dialekt.

Problematikker og udfordringer:

Med hensyn til dialekter, har vi mange problematikker og udfordringer i det danske sprog.
Lad os starte med udfordringer og derfra kommer vi jo direkte ind under problematikker.
Vi kan jo starte med den første udfordring som er at dialekter er forskellige alt efter,
hvor i landet du er fra. for eksempel har vi den første som er sønderjysk,
herefter kommer midtjysk og så kommer der århusiansk som er lidt for sig selv, nordjysk,
fynsk og selvfølgelig risdansk (mest på sjælland).
En udfordring kan være at forstå de forskellige jyske dialekter,
da nogen er meget besværlige at forstå. selvom der kan være en udfordring at forstå alle jyske dialekter,
bliver det jo et lille problem, da mange i hele jylland handler med hinanden
og det kan være svært at få alt med på telefonen, hvis du snakker stærkt gammelt sønderjysk til en
nordjyde. men det er jo det samme, hvis en rigtig københavner og en gammel sønderjyde
snakker sammen, så kan det blive rigtig meget med “hvad” og “det forstår jeg ikke rigtig”
fra københavneren, men jyden vil kunne forstå københavneren, selvom at det vil lyde rigtig mærkeligt
for jyden. En udfordring kan også være det med at mange ord, kan betyde nøjagtig det samme,
for eksempel “mojn” kan betyde nøjagtig det samme som “farvel”, “hej” og “vi ses”.
Her er der en problematik der kan opstå, hvis du som sønderjyde befinder dig på sjælland,
så vil de kigge lidt underligt på dig hvis du bruger udtrykket “mojn” selvom at de måske godt ved
hvad det betyder. mange dialekter har samme ord, men med forskellige betydninger eller udtalelser.
Under de mange forskellige dialekter i gennem danmark,
bruger man gerne forskellige ord for samme ting for eksempel “do ka rych å rejs” og
“pikkel a med dæ” betyder det samme.
Den første er fynsk udtryk for at du skal smutte og den anden er sønderjysk og betyder nøjagtig det
samme. det kan være lidt svært at forstå de forskellige dialekter igennem hele landet,
men der er mange ord som går igen som ordet “bette” som betyder lille.
Hvorimod vi også har ord der stikker ud rundt omkring i landet.
For eksempel på sønderjysk har vi ordene “liim” som betyder kost, “bom” som betyder slik og
“kridtkår” som betyder trillebør. I nordjylland bruger de mange andre udtryk som “knøw”
også kendt som kløgtig eller begavet andre steder i landet, og så er der “kråsbasse”
eller som vi andre kender det “klodset”, “sløv” eller “klummergøj”.
Det kan være en problematik med alle disse ord, men vi ved jo efterhånden hvad det meste betyder.

Perspektivere:

I dag i forhold til Danmark har vi alle borgere dialekter. Fx københavnsk, århusiansk, risdansk osv.
Men risdansk er den som bliver brugt mest siden at jylland udgør størstedelen af hele Danmark.
Dog er det ikke alle der bruge den hele tiden.
Folk igennem årene har nemlig holdt ved de gamle dialekter som man havde i gamle dage
fx sønderjysk. Det er ikke alle der kommer fra sønderjylland der kan snakke sønderjysk.
Grunden til det er at deres forældre ikke har lært at snakke sønderjysk fra, da de var helt små ,
så derfor er det gået tabt der måske.
Men nogle familier som sagt har holdt ved dialekten og derfor “uddør” den ikke.
Men det betyder ikke at de ikke kan snakke risdansk med andre mennesker der ikke kan sønderjysk.
For typisk lærer man risdansk ved at være social sammen med andre og i skole.
Hvis man så kigger tilbage på de gamle dage hvor man hver dag snakkede sønderjysk til sine naboer,
venner og bekendte. Men det var kun i sønderjylland hvor man kunne snakke med hinanden på den
måde. For der var nemlig sproget på sønderjysk.
Hvis det så skete at man en dag snakkede i et tilfælde med en fra sjælland.
Så ville man ikke kunne forstå hinanden siden at deres dialekter er vidt forskellige.
Derfor kunne de også have fordomme eller dømme hinanden på grund af deres forskellige dialekter
og ville ikke kunne skabe en samtale og bare tænke at det er noget volapyk.
Men sønderjysk var også ret ekstremt dengang fordi de danske ord staves og udtales på en helt
anderledes måde.
Men hvis det så var en århusianer og en sjællænder der havde en samtale kunne de godt forstå hinanden
og ikke bare give op på deres prøven på at forstå hinandens dialekter.
Men som sagt i dag er “hoved” dialekten risdansk. Risdansk kan nemlig forstås af alle
og hvis man skal perspektivere til de gamle dage, så kan alle i hele Danmark sådan set forstå hinanden
på grund af risdansk er en meget udbredt dialekt som er blevet lært af borgere fra alle byer i Danmark.

Her er et billede af hvor man kan se hvilke dialekter man havde i de forskellige områder i gamle dage.
Men i dag kan man så se bort fra sønderjysk, nordjysk og både lidt århusiansk og fynsk
fordi der bliver der typisk brugt risdansk når man er ude i samfundet.
(Når man handler ind eller på en restaurant osv.)
Men ellers kan de andre dialekter forblive som de er lige nu.
Måske i fremtiden ville dette ændre sig så hele Danmark har en fælles dialekt hvilket nok højst
sandsynligt bliver risdansk.

Fordele:

Gode ting ved dialekter kunne være, de udvikler sproget i lokalområdet. Derved kan man bedre
kommunikere indbyrdes i lokalsamfundet. Disse dialekter viser andre, hvor man kommer fra.
Man kan også identificere sig selv med sin dialekt og derved bliver det en del din identitet.

Ulemper:

Dialekter er kun godt inden for lokalområdet, siden det er der det er skabt.
Derfor kan det blive svært at kommunikere med omverdenen.
Derved bliver der ikke handle på den store plan, men der handles mere indbyrdes.
Man kunne godt sige at dialekter kan skabe problemer med alt der har med omverdenen at gøre.
Dette sker, da som nævnt før, at man skaber et “sprog” indbyrdes og dermed kan andre ikke snakke
det ligesom dem i lokalsamfundet.